PGA trænere der elsker deres arbejde.

Jacob Tranberg

Mit navn er Jacob Tranberg

Som en årgang '76 har jeg spillet golf siden 1992, hvor jeg startede i Henne Golfklub og siden flyttede til Varde Golfklub, da vores flotte bane åbnede.

Jeg er uddannet dynemand hos Lars Larsen og har en højere handelseksamen.
Jeg blev inspireret af mange forskellige trænere, inden jeg selv valgte at tage springet ud som golftræner. Blandt andre kan jeg nævne: Jan Frej, Bobby og Howard Barton, da jeg spillede i Himmerland. 
De tre havde tilsammen, det jeg gerne vil kunne tilbyde, nemlig en teknisk træner, en pædagogisk træner, samt en mental træner. Jeg mener, at alle tre aspekter er vigtige for at blive en god træner.

Jeg bor i Varde med min hustru, Sanne, og vores tre børn, Mikkel, Matilde og Malou, som selvfølgelig alle spiller golf.

Mine forcer: Pædagogisk træning, hvor der bliver taget hensyn til den enkeltes målsætning og fysiske formåen. Træningen foregår på et niveau, hvor opgaverne er overskuelige og konkrete i forhold til at få forbedringerne til at virke på banen inden for kort tid.


Jacob Kjær

Jacob afsluttede sin PGA-træner uddannelse hos tranberggolf v. Jacob Tranberg d. 28. februar 2023. Fra 1. marts 2023 underviser Jacob 2 dage om ugen i Varde Golfklub. Hvis undervisning ønskes af Jacob, kontakt da klubbens kontor eller book en tid på golfbox.

Jacob er en rigtig god golfspiller, vestjyde og ikke mindst en herlig gut, som forstår sig på golfspillere på alle niveauer.

Jacob er en meget glad og positiv person med et hang af vestjysk jargon. Hans undervisning bærer stort præg af: simpelhed, nysgerrighed og glæden ved at spille golf.

Undervisningen retter sig mod den enkelte person uanset niveau, så der bedst muligt opnås resultater ude på banen.